Historisk juleguide: Få 22 fakta om julen

Dam, Poul: Juletræet og grundtvigianerne. Det grundtvigianske miljø og dets rolle i forbindelse med indførelse af juletræsskikken i Danmark. Flinck, Maria: Granna granen. Svensk tekst.

Navigationsmenu

Jul Historisk juleguide: Få 22 fakta omkring julen Hvorfor er julemanden rød? Hvorfor fejrer vi jul den Og hvilken havde nazisterne egentlig imod julen? Få svar på det og meget yderligere i vores store historiske juleguide. Hvorfor er julemanden rød? Læsetid: 30 minutter Link kopieret til udklipsholderen Hvorfor fejrer vi jul den forkerte dag? Om år besluttede de kristne kirkefædre, at Jesus var blevet født den

Faktalink top right

Det spørgsmål er centralt før torsdagens videotopmøde, hvor stemningen imellem landene forud foran mødet ikke ligefrem har været inde. Altingets chefredaktør analyserer. Lær os stadig bedre at kende i denne videofilm, hvor du bliver vist rundt af en af vores nuværende journalistpraktikanter plus vores chefredaktør. Det mener Venstre, der nu har et nyt krav indtil regeringen. Der er ikke plads indtil, at elever i 6. Få fasthed over dagens politiske nyheder. Jeg accepterer hermed betingelserne 41 lærere og skolepædagoger: Digital undervisning kan aldrig erstatte den virkelige undervisning Læs senere DEBAT: Coronakrisen har afsløret, at onlineundervisning ikke kan erstatte den virkelige undervisning. Digitaliseringen er et problem for relationer, fællesskab plus nærhed, skriver lærere og skolepædagoger.

Hvor kommer julemanden fra?

Nøgenbilleder deles som aldrig før på nettet. Tre ud af fire årige superbruger dagligt sociale medier som Facebook plus Instagram, og de unge oplever generelt, at det forventes af dem, at andre kan kontakte dem via sociale medier. De sociale medier påvirker unges vaner, sprog og relationer og boldspiller en afgørende rolle i udviklingen af deres identitet. Brug af sociale medier indebærer også risici, som gør det nødvendigt, at unge lærer at anvende medierne på en måde, som hverken skader dem selv eller andre.

Vi anbefaler

Printplade Søndag blev Putin genvalgt som Ruslands præsident for fjerde gang. Et studio af valgdækningen dokumenterer, at de store russiske medier klart favoriserede Putin. Derefter årelang centralisering og øget kontrol inklusive medierne viser præsidentvalget et Kreml pr. udbredt informationskontrol og på fortsat koalitionskurs med Vesten. Med 56 millioner personlige stemmer kunne præsident Putin søndag kvæld kalde sig vinder af det russiske præsidentvalg. Selvom valget manglede reelle udfordrere, og resultatet var dybt forudsigeligt, lykkedes det ifølge de officielle tal alligevel Kreml at få 68 procent af russerne til stemmeurnerne. Hvis man ser på den overordnede valgdækning af Putin og de syv resterende præsidentkandidater på de største russiske tv-kanaler, var Putins markante sejr givet på forhånd. Herhen blev Putin præsenteret som den eneste reelle mulighed for en stærk plus troværdig leder, mens de andre kandidater ofte fremstod som svage, hysteriske ellers kontroversielle. Forudsigeligheden til trods leverede medierne god underholdning til de russiske seere i form af højlydte skænderier plus vandkastning mellem Putins udfordrere, beskyldninger omkring skjulte guldreserver i Schweiz, samt Putins præsentation af nye atommissiler. Det fremherskende fokus på Ruslands fortsatte konflikt inklusive Vesten, blev en af Putins stærke trumfer.